"Please, mister. That is not necessary." Ordene kommer fra min med-i-prisen-guide Bali, som ikke mener det er noedvendigt at spaende sikkerhedsselen foer vi drager ud i Delhis trafikmylder for at beskue byens mange sevaerdigheder. Hvad fanden, taenker jeg i et svagt oejeblik, maaske bliver han fornaermet hvis jeg viser ham at mit liv er mig kaert, saa jeg giver slip paa selen igen. Da vi ankommer til Ghandimuseet 20 nervoese minutter senere og skal til at staa ud af bilen ser jeg ham loesne sin egen sele. Manden har selv haft sele paa, men har fraraadet mig at bruge min... Jeg behoever vel ikke at sige, at jeg sad trygt fastspaendt resten af den firetimers guidetur, som var med i jysk rejsebureaus lille velkomstpakke.

Eftersom det er min foerste dag i Delhi er der ikke naaet at ske saa meget endnu. Jeg har set nogle sevaerdigheder mens jeg, trods traetheden pga to timers soevn i nat, har proevet at lytte til min med-i-prisen-guide, Bali, som paa trods af selesituationen faktisk var meget soed. Trafikken ser selvfoelgelig ret sindsyg ud ift derhjemme, men den spraglede masse af motorcykler, biler, rickshaws og cykler som naermest gnider sig op ad hinanden som sardiner paa daase, bevaeger sig stoet fremad uden de store uheld. Med hjaelp af en helvedes masse dytten, skal der tilfoejes.

Lige nu er min store plan at finde et sted, som kan saelge mig nogle oel, og saa maa jeg laegge en lidt stoerre plan i morgen.

-Esben

Hvorfor Internetcafeebestyreren skulle have mit pas, og hvorfor jeg derefter skulle skrive alle personoplysninger (inklusive pasnummer) ned paa et stykke papir er mig en gaade...