I bussen paa vej fra Udaipur til Jodhpur sad jeg og snakkede med en fyr ved navn Muhammed. Mens hans ven sad og slikkede opium paa den anden sidde af mig stillede Muhammed mig nogle vigtige spoergsmaal:
- Hvor tit gaar du i bad?
- Ejer du et vaaben?
- Hvilken shampoo bruger du?
- Bruger du virkelig toiletpapir efter toiletbesoeg?
... samt en raekke andre eksistentielle spoergsmaal. Muhammed var gift, men betroede mig at han havde et par kaerester ved siden af. Da jeg spurgte om hans kone havde nogen kaerester sagde han, at han ville blive noedt til at slaa hende ihjel, hvis det var tilfaeldet. Den anden doedstrussel kom en halv time senere da han saa at jeg havde en bog af Salman Rushdie i tasken. Truslen var dog ikke rettet mod mig, men mod den stakkels forfatter. Paa trods af to doedstrusler paa en halv time var Muhammed en fin fyr. Samtalen blev ikke mindre interessant af, at hans engelsk var rimelig god, noget jeg ogsaa gjorde ham opmaerksom paa, hvilket resulterede i at han, tydeligt smigret, gentagne gange smilende spurgte: "So, Mr Esben, what are my english status?"
Efter et par naetter i den blaa by Jodhpur tog jeg videre til oerkenbyen Jaisalmer, hvor man er noedt til at tage paa kamelsafari i oerkenen naar man nu en gang er der. Kamel er ikke det mest behagelige transportmiddel, men en god maade at barbere inderlaarene(!) paa, hvis man er til den slags. Stjernehimmelen og solnedgangen i det gigantiske sandlandskab gjorde dog det hele vaerd. Tiden flyver naar man ikke laver en skid i godt selskab, saa der gik en hel uge foer jeg tog videre til Bikaner, som ikke har saa meget andet at byde paa end et rottetempel, hvor hellige rotter loeber rundt om dine foedder, og bliver fodrede med maelk af de soede mennesker. Hvis man ser 'den hvide rotte' betyder det held. Jeg saa ikke det lille skadedyr. I morgen tidlig skal jeg sidde 10 timer i en bus, der tager mig til Delhi, og derfra tager jeg videre til Varanasi.
-Esben
Se billeder paa:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar